Anne Strange


Nyhedsbrev - Midsommer - juni 2024

Aften ved Sundhytten

At tillade livet at strømme frit!

Siddende under det kæmpe Ydrasil asketræ i solnedgangen giver jeg alle halvårets oplevelsesglimt, følelser og sansninger lov til at strømme - fra stangneret frygt og længsel efter dødens fred til en ny stærk energi af livskraft og glæde. Det hele på et bagtæppe af taknemmeligheden over fortsat at være en del af det hele.

Anne og Torben

Min sjæl har, det forløbne halvår, igen faciliteret den vildeste rutschebanetur - startende med lettelsen over selv at være erklæret helt rask fra OUH, til frygten for at miste min kære Torben to gange, først til en blodprop i hjertet og kort tid efter til en heftig hanta-musevirus - til netop nu at have fået af vide, at min søn og hans dejlige kæreste venter barn til januar. Jeg skal være farmor for første gang i mit 76 årige liv! For vildt!

Babystenen

Fagligt:

Jeg er igang med en 1årig GeneKeys efteruddannelse, hvilket fornyer mit fundament i at forstå sjælsdrivet på min / mine klienters livsrejse. Den har, sammen med de astrologiske byggesten, jeg gennem de seneste tre år har tilegnet mig, dannet pejlemærker og kompas til, tillidsfuldt, at navigere gennem livets strømninger og storme.

Der har været en lille tilgang af nye / genoptagne klienter - og jeg mærker fortsat glæden ved at være en del af den healing og de transformationer, der udfolder sig i den enkelte, her ved overgangen til den nye tid i klodens historie.

Nu er det tiden til en lang tiltrængt ferie, helt frem til den 15. september.

Du ønskes et glædesfyldt sommersolhverv og en højsommer fuld af kærlighed og tillid til livets vise og transformerende skaberkraft.

Ønsker du at framelde dig nyhedsbrevet, så send en mail til anne@anne-strange.dk

Anne Strange MPF
Vestergade 39 4.sal, 5000 Odense C
Prices Havevej 39, 5600 Fåborg