Nyhedsbrev fra Institut for personlig udvikling

April 2008

 

Glædeligt forår!

Nu, hvor vi har sat urerne på sommertid, og buske og forårsblomster står i fuldt flor, er det tid til en orientering om instituttets aktiviteter og tilbud.

 

I januar kvartal har jeg - sideløbende med klientarbejdet - haft travlt med at studere nyere organisationsteori blandt andet Steen Hildebrandt og Christian Stadils bog ”Company karma” med henblik på at implementere personlig udvikling, herunder den åndelige dimension, i min erhvervscoaching.

 

Det er blevet helt tydeligt for mig, at hvad enten jeg arbejder som psykoterapeut eller coach, er det fordybelsen og det skabende nærvær, der er mit omdrejningspunkt.

 

Nye frø er lagt i jorden

To nye transpersonlig grupper har taget form - begge tilbydes efter sommerferien. Se nedenfor.

Jeg har indgået samarbejde med erhvervscoach Michael Jørgensen, der arbejder ud fra et holistisk menneskesyn. Se nedenfor.

 

Forårets og sommerens aktiviteter

Individualterapien, partrapien og supervisionen er fortsat grundsubstansen i min virksomhed.

De to nuværende udviklingsgrupper fortsætter. Den ene mødes 2 weekender om året, den anden 5½ time hver anden måned.

 

To fordybende transpersonlige forløb i efteråret

Jeg er optaget af den dybe healing, der finder sted helt ned på celleplan, når bevidstheden og det energetisk nærvær er til stede. Det kræver ro, og god plads til fordybelse.

 

Derfor har jeg lagt rammerne for to nye grupper:

·       En transpersonlig supervisionsgruppe, der mødes 5 hverdage af 6 timer timers varighed, hver anden måned, henover efteråret, vinteren og foråret. Max. 5 deltagere.

·       En transpersonlig fordybelsesgruppe, der mødes 3 forlængede weekender, efterår, vinter og forår i naturskønne omgivelser. Max. 8 deltagere.

 

Detaljeret beskrivelse udsendes med næste nyhedsbrev.

Vil du vide mere om transpersonlig psykoterapi Læs artikel

 

Coachingen

Jeg er blevet medlem af ICF, International Coach Federation, for at markere, at jeg arbejder efter internationalt anerkendte standarter.

 

Life-coachingen. Jeg har efterhånden opnået en god erfaring gennem nu 189 coaching sessioner, spændende fra temaer der primært handler om øget selvværd og livskvalitet - til konkrete mål så som: ”At slippe mit lønarbejde, og starte selvstændig virksomhed.” Om lifecoaching, læs mere her

 

Som erhvervscoach er jeg på vej til at finde min niche - nemlig, at arbejde med personlig udvikling af ledere inden for erhvervslivet og den offentlige sektor.

Jeg er netop påbegyndt et 4 timers koncept, hvor jeg inddrager åndedrætstræning, afspænding, meditation og massage.

 

Som nævnt har jeg indgået makkerskab med erhvervscoach Michael Jørgensen, www.MJCOACHING

Han har flere års erfaring som erhvervsleder, inden han uddannede sig til coach.

Michael har, gennem en årrække, været engageret i at inddrage den følelsesmæssige- og den åndelige intelligens i sit coacharbejde i erhvervslivet. Vi arbejder i dette forår på et retreat-koncept som skal annonceres på en fælles web. Jeg brænder rigtig meget for det, og er spændt på hvordan det udvikler sig.

 

Studietur til Peru

Den 8. april drager jeg 3 uger til Peru, blandt andet med henblik på at hente inspiration til mine kommende aktiviteter.

 

 

Jeg ønsker dig en rigtig dejlig forårsmåned!

 

 Ønsker du at framelde dig nyhedsbrevet, så send en mail til anne.strange@mail.dk,

Anne Strange

Institut for personlig udvikling

Klaregade 13, 1. sal

5000 Odense C

Tlf. 66 10 00 88 / 23 23 46 88

www.anne-strange.dk

anne.strange@mail.dk