Forside
     
  Jeg tilbyder
     
  Profil
     
  Instituttet
     
  Kontakt
     
  Artikler
   

·

Transpersonlig
psykoterapi
     
  Links
     
  Sitemap
     
  Nyhedsbreve

 

 

Download artiklen  l  Tilbage til forrige side      

 

 

Transpersonlig psykoterapi  af Anne Strange, 31. maj 2006.

Artiklen er en meget kortfattet beskrivelse at udvalgte elementer i den transpersonlige psykoterapi

Definition

Trans - betyder at strække sig ud over, transpersonlig - at strække sig ud over det personlige plan. Den transpersonlige terapi forsøger at integrere den transcendente / åndelige dimension med den personlige dimension.


Den transpersonlige psykoterapi er endnu ikke slået igennem i Danmark

Selv om stadig flere psykoterapeutiske uddannelsesinstitutioner har transpersonlig terapi som en del af deres pensum, er der fortsat en tilbageholdenhed med at give den transpersonlige psykoterapi den centrale rolle den, efter min opfattelse, fortjener.

Det bunder dels i erfaring med, at overidentifikation med den spirituelle dimension, inden personligheden er integreret nok til at kunne få et brugbart udbytte af den, kan føre til yderligere frustration i hverdagen. Men også, at der hos mange i vores kultur, ligger en blufærdighed over for at stå åbent frem med den side af menneskelivet. Det på trods af,
at vi gennem alle tidsaldre og kulturer, har kendt til højdepunktsoplevelser og denne dimensions eksistens.

Forfattere, filminstruktører, kunstnere og i bemærkelsesværdigt grad pressen, har, gennem de senere år, vedholdende beskæftiget sig med den spirituelle dimension. Og rundt omkring i Europa, bl.a. i England, Norge og Sverige, findes transpersonlige uddannelsesinstitutioner godkendt at EAP, den europæisk psykoterapeut sammenslutning,
Men det er stadig ikke tilfældet i Danmark.


Tiden er moden til et gennembrud

Den mangeårige åbenhed og interesse for følelseslivet og for psykologisk sundhed bærer nu frugt i den del af befolkningen, som gennem en lang årrække vedvarende har beskæftiget sig med personlig og spirituel udvikling.

Tiden er moden til, at vi byder den transpersonlige dimension velkommen i vores
hverdagsliv, i en bredere del af befolkningen. At vi erkender, at vi på linie med vores fysiske, følelsesmæssige og mentale behov også har et spirituelt behov. At vi er i besiddelse af et Selv, et spirituelt center af bevidsthed og vilje.

I min nu 18-årige kliniske praksis har jeg gennem de sidste år oplevet, hvordan flere og flere af de mennesker der opsøger mig, tager kvantespring i deres personlige udvikling, når de bliver set i at have et Selv.
Jeg ser, hvordan de formår at lukke op for, fastholde og bruge deres intuitive indfald og højdepunktsoplevelser i deres hverdagsliv.
Jeg ser også, hvordan de, med den centrering, langt hurtigere lærer at håndtere deres følelsesliv, så de ikke oversvømmes, men bevidst kan bestemme følelsernes kvalitet og retning - hvilket tidligere tog års dybtgående, intenst terapeutisk arbejde.

Det kræver mod at vælge en dagligdag, der er så forskellig fra vores rationelle hverdagsliv. En hverdag hvor vi er åbne for det ukendte, hvor vi giver os lov til at leve et mere nærværende, intuitivt liv.
Den udfordring tager de fleste først op i forbindelse med eksistentielle kriser, det er ofte først i nødens stund, vi rækker ud efter den åndelige dimension.

Den transpersonlige psykologi som siden halvfemserne har sat sit klare præg på den terapeutiske hovedstrøm, er kommet for at blive. Psykosyntesen, som indtil videre er den eneste transpersonlige psykoterapi, der er godkendt af EAP- ser i disse år dagens lys i Danmark.


Hvad kan den transpersonlige psykoterapi tilbyde?

At arbejde med den transpersonlig dimension i terapien erstatter ikke det psykologiske arbejde med at håndtere eksistentielle kriser. At arbejde i dybden og kunne rumme livets smerte er vejen til sundhed og autentisk spiritualitet.

Den transpersonlig psykoterapi understøtter, sideløbende med det dybe arbejde med at forstå og heale personligheden, klientens vej mod højere mening, og erkendelse af livsformål.

Respekt og timing er specielt vigtige elementer, når man arbejder med den transpersonlige proces, så det ikke bliver terapeutens behov på klientens vegne, der bliver styrende. En spirituel opvågnen kan spire frem, den skal ikke gøre det!

Terapeutens fokus er at skabe rammer for en opvågnen fra en mindre til en større identitet. Fra overvejende at tænke på egen personlig behovstilfredsstillelse, til at opnå bevidsthed og overskud til at fornemme, at vi er en betydningsfuld del af en større sammenhæng.

Det er af fundamental betydning, at terapeuten har respekt for, at hvert enkelt menneske har sin egen unikke vej at gå. Og at terapeuten er forankret i, at det eneste man dybest set kan tilbyde en anden, er at understøtte og give næring til dets essentielle natur.

Der arbejdes med klientens iboende transpersonlige kvaliteter – de arketypiske, universelle værdier og principper, som i sig bærer en stærk subjektiv energi, der er smuk, glædesfyldt og berørende.
Det handler ikke om at søge efter de ”rigtige” svar på et problem, men om at give støtte til at bevidstgøre de livgivende sjælskvaliteter, som ligger bag problemet.

Hvis temaet f.eks. er: Skal jeg gå fra mit ægteskab?, kan den underliggende kvalitet være behovet for frihed. Når det lykkes at finde ind til sjælskvaliteten, vil klienten berøres og mærke, hvor dyrebar denne kvalitet er, og hvor livfuldt det føles at arbejde videre med, det der forhindre at behovet for frihed udfoldes.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at arbejdet med den transpersonlige dimension sjældent er fri for ambivalens. Der vil både være en længsel og søgen efter det sublime, men også en udbredt modstand. Vi undertrykker og fornægter vor højere natur og potentialer, mens vi samtidig længes efter dem.
 

Det kan vel ikke udtrykkes stærkere og mere klart end Nelson Mandela gjorde det i sin indsættelsestale som præsident i 1994:

Vor dybeste frygt er ikke
at vi er utilstrækkelige.
Vor dybeste frygt er
at vi er grænseløse kraftfulde.
Det er vort lys, ikke vort mørke
der skræmmer os mest.

Der er intet oplyst ved at gøre dig mindre

så andre mennesker omkring dig

ikke vil føle sig usikre.

Vi er født til at manifestere

det guddommelige i os.

Det er i os alle.


Vi spørger os selv:
”Er jeg virkelig strålende begavet,
vidunderlig, talentfuld og eventyrlig”?
Er det i virkeligheden ikke det du er?
Du er et guds barn!
At gøre dig mindre, tjener ikke verden!


Når vi lader vores eget lys skinne

giver vi ubevidst andre mennesker

lov til det samme.

Når vi frigør os fra vores egen frygt

befrier vores tilstedeværelse automatisk andre.

                                    

                                 Nelson Mandela

 

 

Tilbage til forrige side